Fri entré Medbring en ret til den fælles buffet ...
Forsalg er online - der kan også købes billet ved indgangen: www.go-syddjurs.dk
Kom og dans med os ... Vi inviterer hele byen til en folkefest for at fejre at det er 10 år siden lokale ildsjæle skabte Kulturministeriet - Ebeltoft Kulturhus.
I 2007 var det med et smil på læben at borgere i området kunne læse om Kulturministeriet der nu fik sin plads i byen. Huset blev åbnet med en festtale af kulturudvalgsformand Kirstine Bille, ønskede byen tillykke med sit første kulturhus.
Her 10 år efter inviterer de frivillige og husets ledelse igen på et folkeligt og festligt arrangement: Lørdag den 10. Juni 2017 arrangeres der en aften for alle i byen, hvor samværd, mad og musik skal gå op i en højere enhed.
“Vi har planlagt at byde ind til et stort fælles tagselvbord kl. 18:00, hvor hver gæst selv skal tage en ret med til buffeten” fortæller kulturhusleder Kristian Krog. “Vi vil gerne holde fast i det folkelige og fælleskabet, så vi tænkte at dette kunne være en perfekt måde at starte aftenen på.”
Kl. 20:00 er der koncert med Paparazzis feat. Line Søndergård, og udenfor tændes der op i pizzaovnen. For Pizza King og Pizza Kong (2 frivillige fra Kulturministeriet) laver natmad til gæsterne.
Det skal være hyggeligt og helt i Kulturministeriets ånd.
Der kommer tale fra Kirstine Bille, og alle er velkomne til at medbringe et indslag – stort eller lille – men først og fremmest handler det om at hygge sig …
Og The Paparazzis spiller de fedeste hits. Det er en blanding af alle de gode gamle. Et fedt band med supervokalen Line i front. Vi håber på at mange kommer forbi, for vi har en overraskelse i ærmet. HURRAAAAAAAA !!!