Program Juni - Nov

Klassiske Koncerter - Aarhus Sinfonietta
27. juli 2018
læs mere »
Se tidligere arrangementer »
 

Rock i Kulturministeriet

6. april 2018 kl. 20.00

ROOOCK: Entré: 50 kr. (medl. fri entré)

Forsalg online:
www.go-syddjurs.dk

De super-seje rock-bands Blue Minds, Hollow Birds, Frank Disco og House of Secrets var i finalen i den store rock-konkurremce i Randers 2017. Og selvfølgelig skal Ebeltoft ikke snydes ... Der må headbanges og spilles luftguitar, og vi garanterer for en fed fest i byens hyggelige spillested. Kom og giv den gas i Kulturministeriet.

Morten Madsen fra 'Von Hatten Prisen' og Popshit records udtaler:
"Det er i sandhed et overflødighedshorn af af talentfulde bands der denne aften disker op med alt det bedste fra Rock, Pop, Psych og Hard Rock mm. Disse 4 bands var alle med i finalen ved Von Hatten Prisen 2017, og de 4 bands gjorde denne aften mindeværdig på alle måder.
Med lokale HOUSE OF SECRETS får du rockvildskab hele vejen igennem. Du får Rock udstråling langt ud over scenekanten, leveret med fede guitar riffs, utrolig musikalitet og meget fængende sange. En forsanger der giver en pragtpræstation med råhed, ømhed og nærværende autenticitet.
BLUE MINDS vil give en tour de force i den gode pop melodi, leveret med melankolsk stemning og tekster. De har ufattelige stærke sange som alle har HIT potentiale, vi snakker indie pop-rock af international klasse.
HOLLOW BIRDS tager publikum med ud på en musikalsk rejse af dimensioner, det er tale om en lydkollage hvor der males med den store pensel hele vejen igennem. Indfølt musik der går fra helt stille passager til kæmpe eksplosioner, og samtidig holder en publikum fast med en stærk vokal og gode melodier.
De unge drenge i FRANK DISCO begår sig i et rocket univers, hvor der trækkes tråde helt tilbage til Jimi Hendrix, men hvor der også krydses klinger med den moderne rock sangskrivning. Med overlegen lethed får de spændende rytmer til at passe ind i den gængse rocksang, og med ungdommens ukuelighed leger de med det musikalske som på alle måder er dragende.
Jeg kan kun på det varmeste anbefale at tage ind på Kulturministeriet i EbeltoI og opleve de 4 bands LIVE d. 6 April, da det netop er her du vil få den ultimative musik oplevelse, du vil få en meget alsidig musik indsprøjtning du vil kunne leve på længe efter".

Vi ses til ROCK i Kulturministeriet...
 
 
 
  MINISTERIET • Ebeltoft kulturhus • Nørre Allé 4 • 8400 Ebeltoft • info@ebeltoftkulturhus.dk • tlf.: 86 34 00 33
 
rundtur