Program Nov - Apr

Ebeltoft Revyen 2018
21. november 2018
læs mere »
Dicte + Hempler
30. november 2018
læs mere »
Kalaha
1. december 2018
læs mere »
Julekabaret - Andens verdenskrig
4. december 2018
læs mere »
DAVS KLAUS JULER PÅ FREGATTEN JYLLAND
9. december 2018
læs mere »
Se tidligere arrangementer »
 

ORQUESTA TÍPICA ANDARIEGA (ARG)

3. oktober 2018 kl. 19.30

ÆGTE TANGO DIREKTE FRA BUENOS AIRES...

Enté 75,- kr.

Forsalg online:
www.go-syddjurs.dk

En sjælden mulighed for at opleve den intense argentinske tango – både musikken og dansen!

I samarbejde med Foreningen Tango Ebeltoft La Manzana, byder vi indenfor til en vaskeægte 'Milonga'.
Milonga er navnet på et traditionelt tango-bal, og ORQUESTA TÍPICA ANDARIEGA er navnet på det efterspurgte orkester fra Buenos Aires, der starter deres femte Europaturne hos os i Ebeltoft!

ORQUESTA TÍPICA ANDARIEGA er et syv mand stort orkester dannet i 2009 og har det traditionelle tangoformat med violiner, bandoneoner (den særlige tango-harmonika) klaver og kontrabas. De spiller stemningsfuldt, dynamisk og kraftfuldt; en rytmisk stærk og kontrapunktisk tango, der indeholder både drama og humor, som det hører sig genren til!
De traditionelle tangonumre får nyt liv i ANDARIEGA's spritnye versioner, med letgenkendelige melodier og en kraftfuld performance, som holder den ikkedansende lytter fanget.

Men ikke bare øret får den argentinske tango indenbords denne aften. Også øjet bliver inspireret og vederkvæget: Der er nemlig inviteret tangodansere fra nær og fjern fra det levende, dedikerede danske tangodanser-miljø, så at dansegulvet bliver pakket med par der har den argentinske tango, som dans, under huden.

ORQUESTA TÍPICA ANDARIEGA har medbragt deres tredje CD Balliamo, som betyder “lad os danse”. Balliamo er propfyldt med de bedste tangoklassikere, som sammen med de bedste af ANDARIEGA's egne tangoer udgør årets repertoire.
Kontrabasisten Luigi Coviello er dirigent, arrangør og komponist i orkestret og oprindelig fra det sydlige Italien, hvilket bla. kommer til udtryk i nogle af titlerne såsom Avanti og Buona Sera.

ANDARIEGA betyder den, der vandrer. Og orkestret kommer da også vidt omkring både
bogstaveligt - med en booket kalender stort set siden orkestrets begyndelse - og i overført
forstand i form af den musikalske rejse, som orkestret har foretaget på de tre forskellige
album, som har dannet ramme for tre forskellige eksperimenter indenfor den traditionelle
tango.
De seneste år har orkestret gæstet Danmark flere gange og spillet rundt omkring i hele
landet samt optrådt på teatre, festivaler og milongaer i Chile, Italien, Østrig, Belgien,
Norge, Tyskland, Frankrig, Schweitz, Holland og Sverige. Blandt andet har orkestret spillet
på tangofestivalerne i Toulouse (FR), i Pau (FR), på Fyn, på Litteraturfestivalen i Utrecht
(NL), Tangobal i Plauen (DE), Tangofestivalen i Riga (LV) og Goldendays Festival (DK)
m.fl.

CDer
Pertenencia (2011)
Andiamo (2014)
Balliamo (2017)

Orkestrets medlemmer
Kontrabas og dirigent Luigi Coviello
Klaver Matias Gonzalez
Bandoneoner Roberto Vassallo og Yanina Corvalán
Violiner Gonzalo Lesta, Ivan de Luca og Tomás Quindi

http://www.andariegatango.com.ar/
 
 
 
  MINISTERIET • Ebeltoft kulturhus • Nørre Allé 4 • 8400 Ebeltoft • info@ebeltoftkulturhus.dk • tlf.: 86 34 00 33
 
rundtur